Jahn Poulsens hjemmeside
nyt og gammelt fra Vestbyen
  Min profil  
|
  Nyheder  
|
  Lokalhistorie1  
|
  Lokalhistorie2  
|
  Slægtsforskning  
|
  Aalborg billeder  
|
  Hændt og sket  
|
  Krøniker  
|
  Links  
|
  Nostalgi  
|
  Foto  

 

 

 

 

  Ryesgade no.50

En ny bygning er blevet opført i Ryesgades gamle skolehave, Botilbuddet er beregnet for voksne sindslidende
Botilbuddene her i Ryesgade no. 50, består af 20 individuelle lejligheder. Med 2 fælleslejligheder samt 2 sevicelejligheder, med fast tilknyttede medarbejdere.
De enkelte lejligheder er på 45 kvadrat meter med egen altan. Udlejerne er boligselskabet Limfjorden.
Aalborg kommune har anvisningsretten.

M.v.h. Jahn Poulsen

 

  

   Sygehus Nord, og Sygehus Syd (kort fortalt)

De første sagsakter vedrørende Aalborgs sygehuse, kan opsøges i folketællingerne 1787 og 1801, her optræder Aalborg med byens første Infirmeri.
Regimentets sygehus var placeret i Skolegade, her med 15 sengepladser, flyttes senere til Søndergade her med plads til 30 personer..
Aalborg Amt og Bys sygehus bygges fra 1850 til 1911 med plads til 50 patienter, i 1881 flyttes der til nye bygninger i Urbans gade, senere er der jo sket udvidelser af  begge sygehuse, som vi kender dem i dag..

 

 Valdemarsgade fejres.

 Valdemarsgade 100 år blev fejret af gadens beboere lørdag den 28. januar år 1989 i en stor opsat artikel af Aalborg Stiftstidende med overskriften Barndommens Gade, skrevet med 3 cm, høje bogstaver i fed skrift, et billede der målte 35x36 cm. i farver af 10 af gadens beboere, stående tværs over gaden udfor no. 32.
Man aner Eivind Sam Samuelsens indflydelse på den artikels tilblivelse som fylder en hel avisside, med yderligere et billede af ledvogterhuset, som her i 2012 for længst er nedrevet.
En del af Valdemarsgades nyere historie, her led den sorte panter sit endeligt, efter sit udbrud fra Zoologisk have, en maj morgen i 1971. Men også barndommens minder og fortællinger vedrørende Valdemarsgade, nævnes i artiklen.
M.v.h. Jahn Poulsen

 Lokalhistorie

Kastainertræer

Poul Paghs Gade skole. - Fra min bette tid af.

Mine erindringer har en svaghed, de er skrevet som jeg i skrivende stund kommer i tanke om dem
Så her er der ikke tale om en kronologisk rækkefølge på min hjemmeside.
Det her er nok tale om nogle af de tidligste erindringer fra Valdemarsgade af.
På et tidspunkt vedrørende Poul Paghs gade skole, før jeg begyndte skolen. Havde tyskerne beslaglagt skolen, det har jeg ikke lavet undersøgelser af hvorfor ?.
Husker fra vinduet i Valdemarsgade 17. 1 th. Jeg så et feltkøkken ovre i skolegården, det var i min antagelse en forunderlig ting.
Der har åbenbart ikke været nogen problemer fra min mormors side af, så det skulle undersøges nærmere. Som sagt så gjort, så af sted må jeg så have stolpret derover, jeg havnede til sidst ovre i den nordre del af skolen.
Dengang og ligeledes løb der bænkerader langs med gymnastikbygningerne, her sad de tyske soldater på disse bænkerader.
En af de tyske soldater tog sin pung eller tegnebog frem og viste mig billeder af hans børn et sted i Tyskland, her efter tog han mig over til den nordre vandkumme, her sad jeg på hans knæ men jeg har ingen klar fornemmelse hvad han selv sad på.
Her talte han Phenning stykker op imens han sagde Ein Phening Twei Phenning op til 6 Phenning, som han lagde på kummekanten.
Disse 6 Phenning kom jeg så hjem med, jeg har aldrig i mine dage fået så mange skældud af min moder da hun kom hjem fra arbejde.
Her strenge påbud om ikke at gøre det mere, kan heller ikke mindes det oftere fandt sted

M.v.h. Jahn Poulsen.

 

Valdemarsgade

Valdemarsgade no 4 boede Georg Gundersen.

I Knudsgades port ved no. 7 i en garage havde Nøgle og Låsesmed Georg Gundersen til huse. privatadressen var dog i Valdemarsgade.
Gogge som han blev kaldt blandt venner, han blev jo europamester i brydning,
ved olympiaden i Berlin 1936
Gundersen var her sammen med  andre danske deltagere, på en bar i Berlin, bedst som de sad
der trådte Johnny Weisenmuller, den senere berømte Tarzan fra filmene, ind i baren.
Han deltog i svømning her i Berlin og blev verdensmester i sportsgrenen, mener jeg.
På en eller anden måde kom Johnny Weisenmuller og Gundersen i træde hvilket,
resulterede i håndgribeligheder, med det resultat, at den senere Tarzan fandt sig selv liggende i et hjørne af baren.
Aalborg Stiftstidende, der senere omtalte episoden, med tekst og en tegning en søndag, flere år efter, her ser man så Gokke slynge sig i lianerne med lændeklæde på som Tarzan, så hvis retfærdighed skulle have fundet sted efter Aalborg Stiftstidendes mening burde det have været
Georg Gundersen der her var Tarzan.
Gundersen har jeg løbet mange ærinder for efter skoletid, husker ham her som en lille kraftig tætbygget mand, i brunt jakkesæt med vest, her anvendt som arbejdstøj, med kasket på hovedet.
Jeg har et par historier mere om Georg Gundersen men de må komme ved en senere lejlighed.
M.v.h. Jahn Poulsen

 

 

Smøgen til Sankt Mariæ Skole

 

 

 Smøgen

 

  

Fra Poul Paghsgade skole og hen til Valdemarsgade no.12 var der en portal, stenene lig skolens
 Her førte en sti eller gang ned til bagindgangen af Sankt Mariæ skole, midt på stien lå der en række fliser på begge sider af disse sten var der den bare jord, her kunne vi unger så anvende jorden til, at ”Hugge i land”, som vi kaldte det.
Dengang havde en hver rask dreng en lommekniv i sin lomme, hvis han ikke lige havde lagt den fra sig oppe, eller tabt den.
Før legen begyndte fik vi landet delt i lige store stykker, Ridset i jorden med kniven, herefter, var man  tysker eller englænder, alt afhængig af vor heldig man var.
Når lodtrækningen var overstået om hvem der skulle begynde, foregik legen på følgende måde.
Kniven blev nu kastet således, at de sad fast i jorden man kunne dele modspillerens land midt over, modspilleren fik nu lov til at vælge hvilken del han nu ville have.
Her blev reglerne lidt forskellige 3 kast til hver eller man blev ved til kniven smuttede og ikke satte sig fast i jorden. Når man ikke længere kunne stå i sit land havde man tabt, det gjorde man som regel når man nu kun kunne stå på tæer og et ben, i det stykke land man nu havde til rådighed.

M.v.h.Jahn Poulsen

 

A/S Adolf Holsts Fabrikker

A.Holst

Den 20 januar. 1945 natten til lørdag vågnede familien Poulsen ved nogle særdeles kraftige eksplosioner, vi løb ind i vores stue, og kunne se et kraftigt ildskær nede i retning af Adolf Holsts fabrikker, men skæret var så kraftigt der var genskin fra de ejendomme der lå i Svendsgade forenden af Valdemarsgade, Det medførte en del avisskriverier nogenlunde som her beskrevet.
A/S Adolph Holsts Fabriksbygninger i Korsgade blev Natten til lørdag ødelagt ved Bombeeksplosioner. Alle murene styrtede sammen, og samtidigt faldt de tunge maskiner ned gennem etagerne. Endvidere opstod der ild i nogle meget store papirlagre. virksomheden, der beskæftigede 150 mand, menes ikke at komme i gang igen før efter krigen. Skaden anslås løseligt til ca. 1 Mill. Kr.
(Her henvises til Selskabet for Københavns historie for ovenstående tekst)
Det rygtedes blandt skolebørnene, at man kunne finde penge på brandtomten, det viste sig også man kunne finde nogle spil, såsom Halma. Dam og kortspil af forskellig karakter.
I de nærmeste dage var der altid nogle drenge der afsøgte ruinerne. Selve Fabriksbygningerne lå, hvor nu Aldi nu har til huse.
M.v.h. Jahn Poulsen

 

købmanden 1

 Købmandsforretningen var under altanen.

En lille hændelse som jeg erindrer den foregik i krydset Poul Paghs gade Valdemarsgade.
Det må have været engang omkring 1945, før eller efter.
Aalborg Spritfabrikker havde åbenbart en aftale med bønderne fra Nørholm,eller gammel Hasseris, afregning og hvorledes 
afhentningen af bærme, det blev anvendt som tilskuds foder til
kreaturerne, skulle finde sted. (efter min mening må det jo have givet køerne en salig brandert på).
En sommerdag skete det, at en sådan bærmevogn, hvis udseende lignede de arbejdsvogne
som bønder normalt anvendte i marken, bortset fra på ladet var der en langstrakt trætønde liggende  til transport af bærmen.
Vognen væltede lige før den skulle dreje ind i Valdemarsgade og herefter videre under  viadukten
Alt skete, lige ud for købmand Tage Jensens forretning, at vognen væltede , det medførte at der gik hul på trætønden, og en strid strøm af bærme indtog gaden
med efterfølgende duft eller lugt af øllebrød lynhurtig bredte sig.
Herefter kom Falck og spulede bærmen ned i kloakken, men lugten af øllebrød, holdt sig i kvarteret de nærmeste dage.
Billedet viser hvor Tage Jensens købmandsforretning lå på hjørnet af Poul Paghs Gade og Valdemarsgade
M.v.h. Jahn Poulsen

 

Fjorden 10

 Vor legeplads,dengang med strand

Blandt mine barndoms erindringer er der her erindringer fra Limfjorden, her har jeg opholdt mig meget sammen med mine legekammerater, i området nede omkring Limfjordsbroen, her lå der nogle gamle pontoner fra den gamle Pontonbro af, de var tøjret med kæder til en lille træbro der gik ud lidt vest for den nuværende bro, her ude på dem var det godt. at fiske.
Fangsten kunne om man var heldig af torsk, rødspætter eller var det skrubber.
Vore redskaber i det her tilfælde var murersnøre som vi kaldte det, møtrikker som tyngde, orm som agn.
Sjovt var det også dengang at fange glasål med net, dengang var der rigeligt af disse, dem puttede vi syltetøjsglas, Alt dette må have fundet sted i krigens tid. 1940 til 1945.
Under den nuværende bro lå der så nogle fiskeboder og vuggede på vandet, her kunne man så købe friske fisk, de lå jo i hyttefade ved siden af boderne.
Selve den vestlige strand var en sandstrand fyldt med, glasskår, træstumper o.s.v. der stærkt tydede på megen menneskelig aktivitet.
Det var her vi unger badede, så forvænte har vi unger ikke været.
Fra stranden og et par hundrede meter ind, lå en plads der blev anvendt når Cirkus kom til byen, men det er så en anden historie.
Det nutidige billede viser kun hvor begivenhederne tog plads.

M.v.h. Jahn Poulsen

 

 Christensen 1

 Købmand Christensen

 
Ved købmanden på hjørnet af Valdemarsgade og Knudsgade handlede vi også, det var en købmandsforretning på gammeldags manèr, hvor købmanden selv vejede sukker. Det kostede 25 øre pundet, lige indenfor døren stod spegesildstønden, og når han havde gang i kaffemøllen, kunne duften af kaffe og spegesild sæbe og rosiner, give en speciel herlig duft fra sig, som jeg helt sikkert savner i dag.
   Jeg kan huske jeg blev sendt hen af vores sidebo Anders Nødgaard for at købe en flaske brændevin, den kostede kun 9 kr.

M.v.h. Jahn Poulsen

 Poul Pagh

  Poul Paghs Gades skolehave.

Fra min skoletid i og omkring 1942 til ca. 1948 på Poul Paghs Gade skole husker jeg fra hvor skemaet lød på vi skulle lære lidt selv at kunne dyrke vore egne grøntsager, Poul Paghs Gade skole havde sin egen Skolehave, på et ret stort område beliggende der hvor nu Søheltens have er beliggende i Aalborg ud for Peter Skrams Gade i Aalborg vestby.
Det var kun vi drenge der skulle deltage i det projekt. Pigerne blev undervist i madlavning på skolen.
Som start fik vi udleveret en rive et skuffejern vel også en spade, herefter gennem
 gravede vi det stykke jord som alle eleverne skulle bruge, derefter skulle afsættes målene til haven, der ikke var meget større end et stort spisebord til hver enkelt elev. Der blev nu trampet eller klappet en sti imellem hver af hvor af vores respektive haver, selv for enderne blev der klappet og trampet, så haven fremstod ensartet for hver enkelt elev.
Så var det tur til at rive haven jævn, når det så var gjort fik vi så besked på at bruge riven til at afsætte 5 eller 6 riller på tværs af haven til de enkelte afgrøder, som jeg husker det var det gulerødder – ærter radiser-persille m.m. den sidste tredjedel af haven der vendte op i mod en selv var beregnet til et græskar.
Herefter såede vi så frøene i de respektive riller rev med let hånd så frøene var dækket af lidt jord, hvorefter vor lille have blev vandet.
Vi var jo alle spændte næste gang vi skulle ud at se til haven, jeg mest på hvorledes mit Græskar havde det. Vores lærers navn husker jeg desværre ikke.

M.v.h. Jahn Poulsen

Skoletandklinikken i Thyrasgade.

Et af mine minder fra min skoletid var det årlige besøg hos skoletandklinikken i Thyrasgade, jeg må sige ikke noget jeg så frem til med glæde, hvilket tror jeg  gjaldt de andre af mine klassekammerater, på Poul Paghs Gade skole.
Vi skulle give møde ved 9 tiden om morgenen, her blev vi så anbragt på en række bænke langs væggen i lokalet, her ventende på i spænding om man slap for at få boret i tænderne. Så begyndte rædselshistorierne om hvor slemt det var at komme ind til ”Hestebrækkerne”, vel fortalt af en storebror eller storesøster. Man kunne mærke nervøsiteten brede sig blandt de ventende skolekammerater.
Her skulle det være værst at komme ind til selve hestebrækkeren i lokale no.1 lokale no.4 var også en der gerne ville bore. Vel i god mening var der en af kammeraterne der bød på lakrids, som de fleste af os dog klogelig afslog.
Jeg mener vi blev kaldt ind i navneorden, vi var jo både piger og drenge tilsagt, så Poulsen navnet var ikke et af de første der blev kaldt ind. så det kunne trække ud til godt over middag. Glad var man når det hele var overstået og kunne komme ud og fortælle de få der var tilbage, at jeg dengang slap for at få boret. Jeg mener at resten af dagen var fri for skolegang.

M.v.h. Jahn Poulsen ( Mangler Billede )

 

 EP 15

Erik Pedersen 

 I skolens sommerferie var der mange ting vi unger beskæftigede os med blandt andet skak, jeg husker særlig en sommer hvor nogle af os brugte næsten alle dage med at spille dette spil, nede i en gård i Knudsgade når vejret var godt, oppe ved mig eller andre, når vejret var regnfuldt. Vort idol var dengang Bent Larsen. Som senere blev stormester i en ung alder.
Her var blandt andet Erik Pedersen søn af Emil Pedersen Knudsgade 3 der selv var en ivrig skakspiller i Nørresundby skakklub.
Erik Pedersen var 6 år yngre end jeg på det tidspunkt, og var til min store ærgrelse i stand til at vinde næsten alle partier, det viste sig senere at Erik Pedersen blev Aalborg bymester i skak. Erik spillede ligeledes i Nørresundby skakklub. Vort Idol Bent Larsen er her 2010 afgået ved døden, ligeledes er Erik Pedersen i en alt for ung alder, Erik døde af modermærke kræft i øjet, der bredte sig.

Det følgende er et let redigeret uddrag af Poul Erik Nørgaards mindeord om Erik Pedersen i Nørresundbys klubblad 1995.
I 1995 døde Erik Pedersen, 54 år gammel. Dermed mistede klubben sit anciennitetsmæssigt ældste medlem. For de yngre i klubben, der jo ikke har set ham på klubaftener siden 1981, hvor han flyttede til Erritsø ved Fredericia, er han vel kun et navn. Men for os andre og for lidt ældre skakspillere i hele Danmark var det personifikationen af Nørresundby Skakklub, der gik bort: han havde samme status her, som Bent Larsen har for ikke-skakspillere i hele Danmark. Denne position opnåede han gennem lige dele skaklig styrke og fine menneskelige egenskaber. (her kun et uddrag det fulde skrevne der findes på Internettet)

M.v.h. Jahn Poulsen

Richspakke 

 Vi samlede Richs der driks, samt det er Danmark der duer.

I de kaffeerstatningsmidler der under krigen kunne købes for at sparre på kaffebønnerne, var der her tale om mærkerne Richs og Danmark, Af disse billeder indlagt ipakkerne var, Danmark de flotteste, da de var i farver.

Så det var med stor fornøjelse og spænding vi unger deltog i at samle disse billeder. For min del var jeg jo afhængig af hvilket mærke min moder brugte og det var Richs, så hver gang der blev købt en pakke Richs, stod jeg der for at få det billede der var indlagt i pakken.

Man kunne være så uheldig at få et billede man havde i forvejen, men så havde man til at bytte med. På et eller andet tidspunkt så jeg frem til med spænding, at Richs samlemappe kom i handlen, så blev billederne klistret ind på deres respektive pladser, herunder var der en kort beskrivelse af hvilken begivenhed det rørte sig om.

Mine billeder var sportsfolk inden for de forskellige idrætsgrene De af mine legekammerater der samlede på Danmark var det af alverdens dyr, som tidligere nævnt i farver.

Men andre ting kunne der samles på nemlig Ota Solgryns bøger, så her blev der spist meget havregrød for at få tilsendt en af disse bøger fra firmaet, her skulle man have et bestemt antal kuponer som var indlagt i havregrynspakken.

Her var det en stor fordel at være en stor søskende flok der i det daglige spiste havregrød som morgenmad inden skolegangen.Bøgerne omhandlede små fortællinger fra Danmarkshistorien, dengang meget spændende, men også var der historier fra fremmede lande.

M.v.h. Jahn Poulsen

Carl P

En tragisk historie. (Holbergsplads i dag )

 

Det må have været sidst på krigen enten i 1945 eller 1946,hvor den lidt sørgelige historie fandt sted. Aalborg Dampvaskeri var som så mange virksomheder ramt af rationering på benzin, så man anvendte her som transportmiddel et spand heste, når vasketøj skulle udbringes eller afhentes.
Hestene var 2 store flotte velplejede dyr, brune af kulør, velsagtens af racen Oldenborgere. Da ulykken indtraf gik jeg i Reberbanegade højst 5 til 6 meter fra Holberg plads på vej til dengang Borgerporten, i samme retning på gaden kom nu de to heste med vogn efter sig.
En hvid bagerpose formoder jeg kom nu blafrende hen mod hestene, med det resultat at det skræmte hestene der stak i galop for til sidst at styrte ind i Carl Pedersens store rude på Holberg plads.
Resultatet heraf var frygteligt for den ene hests vedkommende bugen blev her skåret op på den stakkels hest, hvor dens tarme herefter blev synlige. Hvad der skete med den anden hest har jeg ingen klar erindring om. Falck blev selvfølgelig tilkaldt. Hesten blev nu frigjort fra vogn og rude, det skræmte dyr blev nu trukket hen til porten lige før Onkel Tom, her blev den så aflivet.
Jeg kan huske episoden berørte mig meget, så det blev ikke til et besøg i Borgerporten den dag.
M.v.h. Jahn Poulsen

 

Long John

 Long John  

Min tid som Bybud ( Svajer omkring 1950 til 1953 )

 

Efter at have været hos slagtermester Alfred Christensen i Reberbansgade, som bybud, en  plads jeg ellers var glad for, uenigheden opstod vedrørende frihed til at deltage i en familiebegivenhed. Jeg holdt på mit slagtemesteren på sit, så vi måtte skilles.
Min alder dengang var vel omkring de 16 -til 17 år. Inden længe fik jeg på ny et job som svajer ved købmand Mathies Christensen på hjørnet af Valdemarsgade og Absalonsgade.
Her opstod mit første kendskab til cyklen Long John, der egentlig var en temmelig lang cykel med et lad i midten til varer, i starten var jeg noget skeptisk overfor dette monstrum af en cykel. Men hurtig lærte jeg cyklen at kende, den var alle tiders at køre på, meget nem at parkere opad en kantsten idet selve ladet på cyklen fungerede som støtteben.
Når der ikke ligefrem var varer at bringe, ud var der garagen ude i gården i Valdemarsgade, her opbevarede købmanden sine tomme flasker, mange af de flasker var fra før krigens tid, de blev nu sorterede efter bedste evne. På et tidspunkt kom jeg til det inderste af garagen hvor jeg stødte på en rotterede, over midt hoved så jeg nu den største rotte jeg har set, forsvinde hen i et hjørne af garagen, jeg smuttede straks ind til købmanden for at fortælle det passerede.
Jeg blev nu sendt over på Magarinefabrikken  i Fredericiagade, hvor de havde 2 terrier som var fabrikkens svar på rotteplagen som var meget almindelig dengang i kvarteret.
Hurtigt fik hundene trængt rotten opad en mur ude i gården, rotten hvæsede og forsøgte at kravle op ad muren, men faldt tilbage for til sidst at få det afgørende bid, der gjorde ende på den sag.
Ligeledes holde orden i købmandens kælder, der var ret så stor,med oste på reolerne, sukker i sække, smør på det køligste sted i kælderen, her lå på bukke ligeledes en tønde ret så stor indeholdende sirup, det var mit job og fylde kundernes medbragte flasker op med sirup når jeg ikke var ude at køre, en smagsprøve heraf fandt så ofte sted.
Lønnen her var så vidt jeg husker omkring 60 kr. ugentlig for et heldagsjob. Efter datidens forhold ikke så dårligt endda. Mange episoder husker jeg fra min tid hos købmanden, men også fra min tid hos slagteren i Reberbansgade.

M.v.h. Jahn Poulsen

 

 

Tabor2

 Missionshuset Tabor

 Missionshuset Tabor. Beliggende i Saxogade. Her var min barndoms søndagsskole, her fulgte jeg mange en søndag med mine legekammerater til enten film eller lysbilleder, ja man kan roligt sige der kom mange børn fra Vestbyen. til den  begivenhed.
Så vidt jeg husker var det om eftermiddagen ved 2 tiden søndagsskolen begyndte. Men ingen film eller lysbilleder før man havde sunget nogle salmer og hørt lidt fra biblen. Alt selvfølgeligt , altid i en opbyggelig mening. Husk der var jo ikke mange fornøjelser for os børn her under  anden verdenskrig
Jeg må ærligt tilstå for min del det var lysbilleder og film jeg gik efter, hvor meget af det der vedrørte biblen og fortællinger herfra der hang ved jeg ikke, udover at jeg i skolen altid godt har kunnet lide Bibels historie, samt Danmarks historie,så noget må jo have hængt ved.
Kan se i dag 2010 at missionshuset Tabor er til salg. Ja tiden går.
M.v.h. Jahn Poulsen

Haven 19

 Haverne i Valdemarsgade her no. 19

 Noget der står helt klart og tydeligt er Haverne i Valdemarsgade 17 og 19.
Her har vi som familie tilbragt mange timer i vort soveværelse, med åbenstående vinduer en sommerdag, med solen stående ind. Foran vinduet stående et lille bord, med 2 stole for enden, og betragtet disse 2 haver i en stille stund.
Da vi boede på 1.sal th. havde vi et fint overblik over disse 2 haver, her har jeg ofte set min mormor, mens hun levede, sidde med en af huses beboere og få kaffe. Selv vi unger sad her ofte og spillede Matador, Skak eller andre former for spil.
I no.17 hvor vi jo boede var, det mest karakteristiske i haven et stort Pæretræ, der gav når den tid kom dejlige saftige pærer fra sig, og som vor Vært Wenneberg rundhåndet delte ud af til lejerne.
I no. 19 var det roserne der dengang, midt i 40 som havde deres fristed her. Bemærk denne haves lidt spidse form på det nutidige billede er på grund af jernbanen, som jo lå klods op ad.
 her så vi jo først under krigen mange tyske tog med soldater og andet krigsmateriel på vej nordpå, med soldater der vinkede, som krigsårene gik var, det lige som slut med vinkeriet, jeg tror krigstrætheden havde meldt sig, de virkede også ældre de soldater der var på togene, om de skulle til Norge eller kun til Frederikshavn ved jeg ikke. Men de 2 Haver glemmer jeg aldrig.
M.v.h. Jahn Poulsen.

 

   

Bombemaskine

Luftalarm: Engelsk Bombemaskine

  I et stort kælderrum der engang havde været værksted for snedkermester Wenneberg, var der blevet indrettet beskyttelsesrum, for ejendommens beboere, det lige ved siden af vaskekælderen, der måtte vi så tilbringe tiden, indtil alarmen blev afblæst.
Jeg kunne huske de voksne sad og talte om hvad der ville ske hvis huset blev ramt af en bombe.

Særligt min bedstemor, og den gamle fru Pedersen var nervøse for dette, men Wenneberg beroligede dem med at der var lavet flugtveje indtil nabohuset, det bestod i at der var lavet en halvstens portal, der bare lige skulle have et par slag af en forhammer, så var der passage, der blev ellers diskuteret meget om krigens gang, på en måde havde ejendommens beboere det meget hyggeligt og kom hinanden ved.
  
Jeg husker særligt engang i august måned der blev blæst luftalarm, min mor var lige kommet fra arbejde, kl. var vel omkring 16,30 da der pludseligt kom engelske flyve maskiner skydende på gårdsiden af Valdemarsgade vi så projektilerne, men kun fordi hver 6te af disse var sporprojektiler, de skød mod jernbanen formoder jeg.
komme flere maskiner, men min moder og jeg forsatte ned til beskyttelsesrummet.
Jeg har også set ved andre alarmer engelske bombemaskiner fanget i de lyskasteres lys,som var anbragt forskellige steder i Aalborg, der var blandt andet en nede ved Spritfabrikken disse lyskegler rakte langt op i luften, og var man først fanget i dem var det ikke så sjovt for englænderne, man kunne se røgtotterne på nattehimlen, den maskine jeg så var fanget af lyset fra tre af disse lyskastere. Men om maskinen blev ramt ved mig ikke.
Det må være omkring den tid jeg fik mellemørebetændelse, og det endte så at jeg måtte på hospitalet for at blive opereret for dette.

M.v.h. Jahn Poulsen 

temp0044_hdl_l  Hvad der er på siden: temp0044_hdl_r
  • MS. La Platas Forlis - En Aalborg drengs historie, som jeg oplevede den
  • Ryesgade skole 100 år i 2011
  • Fra min bette tid af
  • Georg Gundersen
  • Adolf  Holsts fabrikker
  • Vor legeplads dengang ved strand
  • Købmand Christensen
  • Poul Paghs Gades skolehaver
  • Skole tandklinikken
  • Erik Pedersen
  • Vi samlede Richsbilleder
  • En tragisk historie
  • Long John
  • Missionshuset Tabor
  • Haven Valdemars Gade 19
  • Luftalarm.
  • Valdemarsgade 100 år
  • Sygehus Nord
  • Ryesgade no.50

Antal besøgende siden d. 12/1-2010: